Strøtanker.

Jeg har lige behov for, at lufte mine tanker omkring, det at være alene, ikke ensom, men bare alene.

Tror at det først nu er ved at gå op for mig, at sidste søn er flyttet hjemmefra.

Det forandrer alting, bare det med at nu skal vi måske ikke tilbringe juleaftner sammen så ofte mere.

Fremover når jeg er sammen med mine sønner, er det gyldne stunder for mig, hvor jeg bare suger til mig og nyder deres selskab.

Det er altsammen så nyt for mig, jeg skal lige finde mine ben i det her og komme videre i mit liv.

Livet på spærregrænsen.

Søndagstanker.

Jeg synes egentlig altid, at jeg har levet livet på spærregrænsen.

Bare det faktum, at jeg ikke kan få arbejde indenfor mit fag ( pædagog ) gør, at jeg lever i en konstant stress situation, bliver jagtet af jobcenter, A-kasse o.s.v. det er et liv med skuldrene oppe om ørerne hele tiden.

Allerhelst vil jeg jo gerne have et arbejde, det vil give mig en indre ro, og der er jo også meget mere status i at have et arbejde end ikke at have et.

Livet på spærregrænsen.

Lidt om selv overskriften.
hvorfor den hedder det og hvad jeg mener med det.
Livet på spærregrænsen kan være mange ting, men for mig betyder det, at  jeg nærmer mig de 60 år, selvom jeg føler mig som en 27-åring indeni.
Og synes der er meget tilbage af livet, som ikke er prøvet endnu.

Men derom senere.